Anders Lund Madsen er en klog mand

Øv, øv og tre gange øv! Jeg ærger mig, fordi jeg aldrig fik set When Saint Go Machine, da de spillede på stud i går. Der er meget, jeg kunne brokke mig over: jeg er rastløs, mit værelse roder, de røde streger i Lectio slipper op, og jeg brænder min tunge på glohed te i frustration - ja, fars kaffe, den er mege mege varm, som Jøden siger. Men der er en grund til, at jeg ikke brokker mig:

Søndag morgen sidder jeg tit og læser Anders Lund Madsens klumme i JP. Han skriver altid en masse, men i dag han skrev også, at han ikke frygtede atomvåben længere, men derimod dumhed. Det grænsede til urimelighed, da han mest af alt har afskrevet en overhørt "dum" samtale på den café, hvor han netop sad og griflede løs på sin klumme. Men måske har han ret. For her vil en anonym på min tepose, overbevise mig om, at te måske er verdens 8. vidunder. Og her brokker jeg mig over mit eget rod. Og med lidt anstrengelse havde jeg nok nået den koncert. Sådan kan man være så bagklog, men dumt er det alligevel - og jeg vil ikke sættes i bås med vedkommende, der sagde noget så ligegyldigt om te, men stadig ikke stod ved det! - Anders, du vinder hver gang..

"Personlig dag"

Okay, der kommer ingen billeder af vores fantastiske kostumer i dag. Men jeg er påbegyndt jagten på festbilleder, så der skal nok komme nogle på et tidspunkt!

I dag får jeg tømmermændsbesøg. Det lidt som at få bragt pizza til døren, bare meget bedre - og jeg får pludselig en mere legitim grund til at tøffe rundt hjemme, se film og æde chips! Godt det ikke er mig, der skal begive mig ud i kulden, for jeg er ikke den viking, jeg plejer at være. Engang kunne jeg nøjes med top og shorts året rundt (..næsten). Pointen er at man kunne mærke vejret.

Nu ligger jeg bare og ser på vejret gennem vinduet. Det jeg siger er: hvis jeg voksede i takt med min dovenskab og komfort ville jeg snart være Muumuu-potentiale.

Senkreativitet

Det er fantastisk at sammensætte sit halloween-kostume til lyden af Veto, de akkompagnerende feel-good- lyde fra facebook-chatten og med te i min kop. Kostumet kommer op på bloggen i morgen - og jeg er faktisk selv spændt på at se, hvordan det ender!

Dagen startede alt alt alt for tidligt - for jeg er værst, når det gælder at få bikset sådannogether sammen i god tid. Jeg slentrer rundt i byen før/ på festdagen for at finde inspiration og materialer - man arbejder vel bedst under pres! Problemet i en by som Aalborg er: at den berømte second hand shop i Aalborg aka Det Gyldne Dådyr hapser alle de fede, (førhen) billige sager fra genbrugsbutikkerne og sælger dem til overpris. Hvilket bringer pisset i kog.

Der er heldigvis altid H&M. Jeg må bare stole på, at træthed og tidspres går op i en højere enhed - og kan give et magic touch til værket!

Post post post

Undskyld, at jeg i sådan en grad nu brokker mig over luksusproblemer: men jeg savner post. Jeg savner post så meget, at jeg sætter postmanden fra Jullerup Færgeby's kendingsmelodi på replay. Så meget, at postdanmark pryder mit skrivebord.

Jeg savner post så meget, at jeg bliver nødt til at bestille sko fra Urban Outfitters til trøst!

Men så skete det, efter et meget smerteligt knivstik i mine pengepung, at jeg åbner min postkasse og finder et postkort. Tænk, jeg troede den æra var forbi, men det er den ikke! Hvor var jeg glad for de små, let trivielle informationer, som man får i postkort. Nu kan kan jeg kvitte mine dage som online shopaholic! Selv om jeg nok stadig beholder de sko..

Almen Tidsspilde

Ja, AT er virkelig spild af dyrebare øjeblikke! Heldigvis kan jeg gemme mig i min egen rekonstruktion af Starbucks. Voilá! Jeg har kaffen, jeg har musikken og jeg har et meget stærkt ønske om ikke at fremlægge vores projekt i morgen. Jeg er før blevet opfordret til ikke at forgude kaffe, der koster mere end 40 kr. Men jeg er vild med konceptet - og det er min last. Der er heller ingen, der synes Tomb Raider-filmene er gode. Men fyre elsker konceptet og sidder klinet til skærmen. Så en last er en last, og ingen kan ødelægge mit Starbucks-hi indtil efterårsfereien endelig begynder...

Ostefest

 Vi besluttede os for, at det ikke kun behøver gå op i druk til fester! Det kan gøres med stil: altså med ostebord. Så det gjorde vi. Det er underligt, hvordan man starter så sofistikeret, men stadig vågner op med smerter i hoved - og fod - næste morgen.
Sortimentet bestod bl.a. af: Emmentaler, brie, briesuppe, mozzarella, ostepops, hytteost, smøreost, nachoost (på nachos) og alle de kiks hjertet kunne begære! Det er perfekt, når sommeren åbenbart først har tænkt sig at komme i oktober. Konklusion: det skal helt klart gøres igen.

Zebrowski

Denne uge var helt proppet og stilstoppet af sygdom og arbejd'. Så da jeg kom hjem igår, væltede jeg om på sengen og kiggede op - det var sådan jeg følte!

Over min seng hænger en gammel plakat. Kunstneren arbejder med illustrationer af enhver art til musikarrangementer, teaterforestillinger (you name it). Manden på plakaten er tydeligvis opfyldt af weltschmerz og drukner sine sorger i et godt glas Scotch Whisky. 

Jeg købte den her yndling på et marked i Berlin. Zebrowski Leszek laver nogle, efter min mening, helt underskønne billeder, som ofte er let melankolske. Ikke at jeg pludselig er sortseer eller melankoliker, men efter den her uge glæder jeg mig inderligt til et vejrskifte!
Ugens højdepunkt var de snaskedeste cupcakes jeg nogensinde har haft mine grisede fingrene i. Cola Cupcakes, that is! Super amerikansk - bl.a. med marshmallows. Det vil jeg kalde en vældig syndig afslutning på ugen!